søndag den 28. oktober 2012

Udstilling i november


Så sker det snart igen.
For ikke så længe siden blev jeg spurgt af Marianne Mathiasen, som er med i den samme kunstforening som mig, om jeg ville være med til at udstille sammen med hende og en flok andre kunstneriske kvinder i november.
Og nu er det ved at være så vidt.

Jeg kommer til at udstille sammen med disse fantastiske kunstnere:
Bente Rotzler
Lisbeth Holm
Connie Nielson
Marianne Mathiasen
Anne Grethe Nielsen
Lene Holdsbjerg Larsen
Karen Jørgensen

Vi holder Fernisering Fredag d. 9/11 fra kl.16-18 hvor vi, som titlen på vores udstilling siger, byder på blandede bolcher og alle er hjertelig velkommende til at kigge forbi.
Det hele kommer til at ske på Det Gamle Posthus, Storegade 14 i Augustenborg.
Hele udstillingen kan ses fra d. 9-22 november, hverdage fra kl.13-17, lørdag og søndag kl.11-17.

lørdag den 20. oktober 2012

KnækCancer!


Støt op om at knække kraften!! 
Sammen kan vi gøre det!! 

I sidste uge blev jeg spurgt om jeg havde lyst til at donere noget fra min net-butik 
www.chhan.amio.dk 
til den store auktion for KnækCancer, og selvfølgelig havde jeg det, for jeg synes det er et rigtig godt formål og er stolt over at jeg og min lille butik er blevet en del af det.
Så jeg donerede straks 2 styk male selv kravlenisser, 1 sæt juletræer og et stort ark kravlehekse som nu kommer på auktion på Lauritz.com sammen med andre Amio-butiksejeres skønne produkter.
Så gå ind på Lauritz.com og byd på alle de spændende ting, de mange butiksejere har doneret, så vi kan få samlet en hel masse penge til det gode formål, og glem ikke at følge med på TV2 i kampen mod kraft i næste uge.


Du kan også følge KnækCancer på deres facebook side HER